Nyt DSLR og to nye zoom objektiver fra Nikon

Nikon har lanceret D780 som er en efterfølger til det vellykkede D750.

Det nye kamera har også lånt elementer fra D5 og Z6 modellerne, og Nikon beskriver det selv som et robust kamera med både et hurtigt, dedikeret hybrid AF-system til Live View-optagelse og et hurtigt og kraftigt fasedetekteret AF-system med 51 punkter til optagelser via søgeren. Under optagelse i Live View kan fotografer og videokunstnere drage fordel af det samme AF-system, som også findes i det anerkendte spejlløse Nikon Z 6-kamera. Brugerne er i stand til at fastholde ansigtsudtryk med Øjengenkendelses-AF og udnytte AF i svag belysning, der muliggør sikker motivregistrering helt ned til -6 EV. Fotografer, der optager via søgeren, drager fordel af den super-avancerede tracking-ydelse samt hurtige skift mellem avancerede AF-indstillinger.

Muligheden for at optage billedserier ved høj hastighed øger kameraets alsidighed: op til 7 bps ved optagelser via søgeren og 12 bps ved Lydløs fotografering under Live View-optagelse. Af andre bemærkelsesværdige funktioner kan nævnes den uovertrufne maksimale lukkertid på 1/8.000 sek., som fotografer tilmed kan synkronisere med Nikon Speedlights. Eller de kan "strække tiden" helt op til 900 sek., hvilket er perfekt til at optage dramatiske lysspor og aftenlandskaber.

Videoskabere vil elske kvaliteten af de optagelser, som de kan opnå med D780. Kameraet bruger sin 6K-billedsensoropløsning til at lave 4K/UHD-optagelser i ultrahøj opløsning ved 30p/25p/24p uden beskæringsfaktor. Videokunstnere kan også bruge en ekstern videooptager til at optage flotte HLG HDR-optagelser, som kan vises direkte på et kompatibelt tv eller skærm.

Oversigt over de vigtigste funktioner

SØGER AF. Det fasedetekterede AF-system med 51 punkter er følsomt ned til -3 EV. Man opnår fremragende tracking-funktioner og hurtige skift mellem avancerede AF-indstillinger.
AF I LIVE VIEW. Hybrid AF-systemet med 273 punkter er følsomt ned til -4 EV eller ned til -6 EV med AF i svag belysning.¹ Øjengenkendelses-AF er tilgængelig under optagelse af stillbilleder.
OPTAGELSE AF BILLEDSERIER MED OP TIL 12 BPS. Optag med op til 7 bps med AF/AE eller op til 12 bps med indstillingen Lydløs Live View-fotografering. Brugeren får billeder i fuld opløsning, selv når man optager i RAW.
OPTISK SØGER OG VIPPE-BERØRINGSSKÆRM. Den 0,70x optiske søger giver et bredt synsfelt og 100 % dækning. LCD-vippeskærm med 2.359.000 punkter giver mulighed for at betjene lukkerfunktionen og AF-funktioner via berøringsstyring.
UOVERTRUFFEN BILLEDKVALITET. Objektiver med F-fatning. 24,5 MP CMOS-sensor i fuldformat. EXPEED 6-billedprocessor. Den samme RGB-sensor med 180.000 pixels og det samme avancerede system til motivgenkendelse som i D850.
ULTRA-BREDT ISO-OMRÅDE. D780 kan præstere et endnu bredere ISO-område end det anerkendte D850-kamera. Arbejd med ISO 100–51.200, der kan udvides op til 204.800 og ned til ISO 50.
DSLR-VIDEOER I FULDFORMAT. Foretag 4K/UHD-optagelser i ultrahøj opløsning ved 30p/25p/24p uden beskæringsfaktor. Optag i N-Log, eller foretag flotte Hybrid Log Gamma (HLG)-optagelser.
KREATIV FRIHED. Time-lapse-videoer i kameraet. 2 MP-stillbilleder ved fantastiske 120 bps. Menu til digitalisering af negativfilm i kameraet. Og meget mere.
HURTIG BILLEDOVERFØRSEL. Med kameraets high-speed dataoverførselsfunktioner og trådløse tilslutning er det nemt at publicere sine billeder. Og med SnapBridge kan brugerne dele JPEG- og RAW-filer med enhver smart enhed.

¹ Under optagelse med et objektiv med en maksimumblænde på f/2 eller større.

Nikon introducerer samtidig to nye professionelle telezoomobjektiver: AF-S NIKKOR 120-300mm f/2.8E FL ED SR VR til DSLR-kameraer og NIKKOR Z 70-200mm f/2.8 VR S til spejlløse Nikon Z-kameraer. Disse robuste telezoomobjektiver hæver niveauet for objektivdesign og leverer optisk ydeevne på niveau med prime-objektiver.

Uanset om man fotograferer indenfor i en sportshal eller udendørs om natten, udmærker AF-S NIKKOR 120-300mm f/2.8E FL ED SR VR sig ved en ekstraordinær opløsningsevne og AF-ydelse. Dette imponerende objektiv markerer også introduktionen af et længe ventet brændviddeområde. Nu behøver DSLR-fotografer, der vil optage ved 300 mm, ikke længere at være begrænset til en enkelt brændvidde. De behøver heller ikke at risikere en forringelse af den optiske ydeevne ved at bruge et zoomobjektiv med en monteret telekonverter.Det andet objektiv, som Nikon lancerer i dag, er det lysstærke NIKKOR Z 70-200mm f/2.8 VR S, som hører til i serien af S-line-objektiver til Nikons spejlløse kameraer i Z-serien. Hvad enten man optager sport, begivenheder eller reportager, dækker dette S-Line-telezoomobjektiv ethvert behov for stillbilleder og video. Fokuseringen er hurtig, blød og lydløs. Skarpheden er enestående i hele billedet – selv når man optager med maksimumblænde. Ved optagelse af video er små ryk under fokusering så godt som fjernet.Begge disse professionelle objektiver repræsenterer et skridt fremad for den optiske ydeevne i og med, at de benytter både Nikons nye SR-glas samt ED-glas til at bekæmpe kromatisk aberration. Det betyder, at farveskygger bliver kraftigt reduceret, og der kompenseres effektivt for blåt lys (kort bølgelængdespektrum), som er sværere at kontrollere. Billederne er skarpere end nogensinde før, og kontrasten er enestående.

 

AF-S NIKKOR 120-300mm f/2.8E FL ED SR VR

Professionelt telezoomobjektiv med F-fatning. Dækker det alsidige brændviddeområde på 120-300 mm med en konstant maksimumblænde på f/2,8.
Blød, præcis AF. Med en optisk ydelse på niveau med prime-teleobjektiver kan man følge motiver, der bevæger sig hurtigt eller uforudsigeligt. Elektromagnetisk blændestyring sikrer ensartede eksponeringer ved høje billedhastigheder.
Avanceret optisk design. 25 elementer i 19 grupper med Nikons ED-glas og SR-glas samt ARNEO- og nanokrystalbelægning. Kromatisk aberration, koma, ghosting og flare modvirkes effektivt.
Urokkeligt stabil VR. Nikons vibrationsreduktion (VR) giver fotografen en fordel svarende til fire lukkertrin – også med en aktiveret telekonverter.
Nikons berømte ergonomi. Knapper, der kan tildeles funktioner, ubesværet skift mellem lodret og vandret indstilling og meget mere.
Integreret stativfod. Vender mod objektivets front, hvilket giver optimal balance og gør objektivet lettere at transportere.
Robust konstruktion. En solid konstruktion og omfattende forsegling gør dette objektiv til en stærk makker i al slags vejr.

NIKKOR Z 70-200mm f/2.8 VR S

Professionelt telezoomobjektiv med Z-fatning. Dækker det alsidige brændviddeområde på 70-200 mm med en konstant maksimumblænde på f/2,8.
Suveræn ydelse. Skarphed og kontrast er enestående i hele billedfeltet. Fokuseringen er blød, hurtig og lydløs.
Avanceret optisk design. 21 elementer i 18 grupper med Nikons ED-glas og SR-glas samt antireflekterende ARNEO- og nanokrystalbelægning. Kromatisk aberration, koma, ghosting og flare modvirkes effektivt.
Klar til video. Små ryk under fokusering er så godt som elimineret, og stabil blændestyring giver naturlige eksponeringsændringer under hele optagelsen.
OLED-panel med informationer på objektivet. Tjek hurtigt blændeåbning, fokusafstand, nøjagtig brændvidde, ISO og dybdeskarphed direkte på objektivet.
Fn-knap. Knyt helt op til 21 forskellige funktioner til objektivets Fn-knap – fra AF-lås til lysmåling, bracketing og meget mere.
Bomstærk: Robust, kompakt konstruktion med omfattende vejrforsegling, der beskytter mod støv og fugt.

 

Social Share