10 fotografier du bør kende – livestream med Gunner Byskov

Livestream med Gunner Byskov, cand.mag. i kunsthistorie

Fotografiet er en fantastisk opfindelse, og mere end noget andet billedmedie har det siden 1830'erne været med til at definere vores opfattelse af verden.

Det dukker op alle vegne og i alle mulige sammenhænge, så det er relevant at spørge: Hvorfor er det, at netop fotografiet er slået så kraftigt igennem? Hvad er det egentlig, fotografiet kan?

Ud fra 10 udvalgte eksempler vil Gunner Byskov, cand.mag. i kunsthistorie og tidligere leder af fotografuddannelsen på Medieskolerne, gøre os klogere på, hvordan fotografiet både fastholder og ændrer vores historie – hvordan det skaber nye fortællinger, trænger ind i det private og ændrer vores syn på os selv som art.

45 minutters oplæg og 15 minutters spørgsmål. Livestreamingen modereres af Noa Kjærsgaard Hansen.

Streamingen foregår via programmet Microsoft Teams. Du modtager et link til streamingen på mail ved tilmelding. 

OBS: Vi anbefaler, at man som udgangspunkt ser vores livestreams på en computer – enten på browser eller i Teams-appen. Hvis man vil se livestreams på iPhone eller iPad, skal du som minimum have iOS 16 eller en nyere version installeret på din enhed. Bruger du en telefon eller tablet med Android, så skal du minimum have Android SL12 eller en nyere version installeret.

Vi anbefaler:

  • at du tilmelder dig i god tid, da mailen kan tage et par minutter om at nå frem (husk at tjekke dit spamfilter!) og da teknik altid kan drille.
  • at du bruger en pc med browserne Google Chrome, Microsoft Edge eller Mozilla Firefox, hvor du kan deltage i forelæsningen direkte i browseren og ikke behøver at installere noget.

OBS! 

  • Skal du deltage fra en Ipad/Iphone, kræver det, at du installerer appen Microsoft Teams og opretter en brugerprofil. Se vejledningerne på siden her for mere information.
  • Helt frem til start vil der stå ”Livebegivenheden er ikke begyndt”. Hvis du kan se dette, så fungerer det! Du kan med fordel tilgå webinaret 10-20 minutter før, så du er sikker på at få begyndelsen med.
  • Hvis du oplever problemer med billede eller lyd, så prøv at logge ud og ind igen. Det hjælper ofte. Tjek også, om du ved en fejl har livestreamingen åben i både browser og app.

NB! Folkeuniversitetets livestreams skal som udgangspunkt ses live. Hvis der er mulighed for at se optagelsen efterfølgende, vil de tilmeldte få en mail herom.

Donation. Det er gratis at deltage. Der er dog mulighed for frivilligt at donere 50, 100 eller 200 kr. til Folkeuniversitetet, når du tilmelder dig. Donationerne bruges til at fortsætte den digitale formidling.

We use cookies
Vi anvender cookies på vores hjemmeside. Nogle af dem er essentielle for driften af ​​sitet, mens andre hjælper os med at forbedre denne side og brugeroplevelsen (sporingscookies). Du kan selv beslutte, om du ønsker at tillade cookies eller ej. Bemærk venligst, at hvis du afviser dem, kan du muligvis ikke bruge alle funktionerne på sitet.