Alssund fotoklub er vært for Jyske Mesterskaber i foto – ”JYSKE 2025”.
Man kan deltage i op til 5 kategorier:
- Farve papir
- Monokrom papir
- Farve digital
- Monokrom digital
- Portræt digital
Enhver fotoklub/gruppe og medlemmer heraf, hjemmehørende i det jyske område, kan indsende billeder til Jyske Mesterskaber på nærværende betingelser. Deltagelsen er ikke samtidig betinget af medlemskab af Selskabet for Dansk Fotografi (kaldt SDF).
Endvidere kan alle fotografer (professionelle og amatører), der er bosat i det jyske område, og som samtidig er medlem af SDF, deltage.
Konkurrencen er godkendt af Selskabet for Dansk Fotografi med nummer 2025/02.
Der åbnes først for upload den 15. december, så nu er der tid til at finde billeder frem.
Du kan læse mere på Jyske fotoklubbers hjemmeside, klik her
Søndag den 30. marts 2025 i foreningshuset Sønderborg kaserne 6400 Sønderborg afholdes udstilling af fotos, dommergennemgang, foredrag etc.
Der kommer mere om arrangementet senere.
Vi glæder os til at se Jer og Jeres fotos.
På vegne af Alssund Fotoklub