Ny Canon speedlite EL-1

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

Når du kun får én chance: Grib den med den nye Speedlite EL-1 fra Canon 

Speedlite EL-1

Canons nye Speedlite er den første rødringede flash nogensinde, som markerer flashens professionelle ydeevne med Canons kendetegn for professionel 'L-serie'-billedkvalitet. Speedlite EL-1 leverer ensartede og pålidelige resultater, selv i barske miljøer, takket være dens robuste og vejrbestandige design.

Med en række forskellige, fleksible styrkeindstillinger fra fuld styrke helt ned til 1/8192 giver Speedlite EL-1 fotografer større og mere nøjagtig kontrol over belysningen, så de kan skabe det look, de ønsker. Med hurtige genopladningstider på 0,1 til 0,9 sekunder[i] og strømforsyningen fra den nydesignede, kraftige Canon LP-EL-batteripakke kan professionelle skyde hurtigere og i længere tid.


Speedlite EL-1 opnår en ensartet og kraftig flashudladning, så fotografer kan fange øjeblikket, uanset scenario. Med et effektivt output og en stor rækkevidde har Speedlite EL-1 et konkurrencedygtigt ledetal på GN60, hvormed også fjerne motiver kan blive oplyst. Den opnår den højeste, kontinuerlige udladning hidtil for en Canon Speedlite, med op til 170[ii] kontinuerlige skud ved fuld styrke i én sekvens, uden at flashen bliver overophedet, og med en hurtig genopladning på 0,1 til 0,9 sekunder1 – perfekt til den røde løber.


I situationer, hvor fotografer skal skyde en masse billeder over længere tid, er det vigtigt, at de kan have fuld tillid til deres udstyr. Professionelle behøver ikke længere have "batteriangst", når de bruger deres flash, takket være batteriindikatoren på Canon LP-EL-batteripakken. Lithium-ion-batteriet er synonym med styrke og driftssikkerhed og giver fotografer mulighed for at affyre flashen ca. 335 gange ved fuld styrke. Ved hjælp af et aktivt kølesystem med en intern blæser opretholder Speedlite EL-1 en ensartet flashydeevne ved længere optagelsessessioner, hvilket er ideelt til eksempelvis bryllupsfotografer. I Continuous Shooting Priority (CSP) sænkes flash-outputtet automatisk med ét stop, og ISO-hastigheden øges automatisk med ét stop i stedet, for at bevare batteriniveauet yderligere, så man kan optage i længere tid og ikke behøver genoplade så mange gange.


Forbedret fleksibilitet og kontrol

Speedlite EL-1 er den første Canon Speedlite med tofarvede LED-modelleringslys, hvormed man kan se, hvor og hvordan flashens lys vil falde på motivet, så man kan lave de nødvendige justeringer til farvetemperatur og lysstyrke. Med en ny, høj hastighed på 1/8192 kan fotografer styre flashoutputtet i op til 14 forskellige stop. Det er også muligt at koble Speedlite EL-1 sammen med op til 15 andre flashenheder. Den trådløse radiotransmission åbner for en række kreative muligheder, herunder synkronisering til andet lukkergardin[iii] for at opnå et større kunstnerisk udtryk som for eksempel lysspor. Når man bruger Flasheksponerings (FE)-hukommelse, kan Speedlite EL-1 gemme de seneste E-TTL-flashoptagelsesindstillinger, så fotografen kan skifte til Manuel Flash-metoden og hurtigt lave små ændringer i indstillingerne for et hurtigt, nemt og ensartet setup.

Driftssikker og robust

Speedlite EL-1 benytter samme vejrforseglinger som kameraer i Canons EOS-1D X-serie og er bygget til at modstå udfordrende vejrforhold såsom kraftigt regnvejr. Flashen bruger den samme elektroniske kontaktmekanisme som den populære Speedlite 600EX II-RT og drager fordel af støvbestandigheden og et dual-line kommunikationssystem, der sørger for backup-kommunikation mellem kameraet og flashen og forhindrer fejlagtige affyringer. Det nye xenonrør giver bedre holdbarhed, nøjagtighed og ensartethed, så man kan affyre flashen ved lav styrke.
Intuitivt design, nem betjening


Speedlite EL-1 er designet til at matche ydeevnen fra flagskibskameraer som EOS-1D X Mark III og EOS R5. Den har et nyt, brugervenligt interface og en joystick, hvormed fotografer nemt kan navigere i menuen og hurtigt ændre indstillinger. LCD-skærmen er også blevet forbedret med hvidt baggrundslys og hvid tekst på en sort baggrund, så det er nemt at aflæse indstillinger, selv i svagt lys. Flashen kan reflektere lyset i en større vinkel og kan nu vippes 120 grader, så den kan rettes bagud. Sammen med den medfølgende bounce-adapter og to farvefiltre er dette det perfekte værktøj til portrætfotografer. Den nye Canon LP-EL-batteripakke er blevet særligt designet til hurtigt at levere den strøm, som Speedlite EL-1 behøver for at (gen)oplade, og til at kunne levere en exceptionel ydeevne. Samtidig kan man bruge den samme LC-E6-/LC-E6E-oplader, som bruges til mange af Canons eksisterende kameraer.


Speedlite EL-1 forventes i butikkerne fra januar / februar 2021, og vejledende pris er DKK 9.499 inkl. Moms.

Speedlite EL-1 – Vigtigste egenskaber:

• Hurtig genopladningstid på ca. 0,1-0,9 sek.1
• Vejrbestandigt design
• Mulighed for at indstille flere styrker, med output helt ned til 1/8192
• Kraftfuldt batteri, der leverer 335 skud ved fuld styrke
• Ledetal på 60







 

 

Social Share