Næstved fotoklub

  • Formand: Næstved Fotoklub
  • Grønnegade 10, Grønnegades Kaserne . Bygning 10 – lokale 219, 4700 Næstved
  • 53 73 18 71

Beskrivelse

Næstved Fotoklub består af ca. 50 aktive medlemmer, der alle har foto som fælles interesse. Vi lægger stor vægt på det sociale samvær i klubben, og der er plads til alle – uanset fotoerfaring og alder. Mange har dog været medlem i rigtig mange år, og selvom alle i dag fotograferer digitalt, har mange arbejdet med analog foto og i eget mørkekammer. Der er stor åbenhed i klubben, og alle er villige til at hjælpe med store og små udfordringer omkring teknik, print og meget mere. Hovedfokus er på billedoplevelsen, uanset hvordan billedet er frembragt, er det billedets indhold der er det interessante. Du vil kunne hente inspiration og lærdom i vores klub, uanset om du er nybegynder eller har megen fotoerfaring. Hvad laver vi ? Hver torsdag mødes vi til klubaften, som måske består af en månedskonkurrence, work-shop, besøg af en gæst der fortæller og viser egne billeder eller måske en teknikaften. Vi har 10 månedskonkurrencer i løbet af året, hvor der afleveres 2 farve og 2 monochrome print. Derudover har vi 5 konkurrencer, hvor der afleveres 3 billeder digitalt – enten i farve eller monochrome. Alle disse billeder bedømmes af en ekstern dommer og de udtagne vises og kommenteres af dommeren i klubben. Når året er omme optælles point, og der udnævnes en klubmester i de forskellige kategorier. Én gang om året arrangerer vi vores egen udstilling, hvor alle har mulighed for at vise sine billeder for omverdenen – i forbindelse med Næstved Kulturnat. Nogle af klubbens medlemmer deltager i nationale (Danmarksmesterskab) og internationale udstillinger/konkurrencer og opnår derved anerkendelse og internationale titler. Næstved Fotoklub er også arrangør af en international konkurrence : The Golden Digital www.the-golden.dk Vi deltager meget aktivt i et regions samarbejde : Region Syd er et fællesskab mellem fotoklubberne på Sydsjælland og Lolland-Falster

Billeder fra klubben

CHRISTIAN GULDAGER_CG5
CHRISTIAN GULDAGER_CG4
CHRISTIAN GULDAGER_CG3
CHRISTIAN GULDAGER_CG2
CHRISTIAN GULDAGER_CG1

Social Share