FAQ
Hvorfor kan man ikke variere blænden på mobiltelefonens kamera?
Hvad er forskellen på Lightroom Classic og Lightroom?
Hvad er forskellen på billedstørrelse og opløsning?
Hvordan kan jeg affotografere film med mit kamera billigst muligt?
Jeg har et næsten nyt digitalkamera, hvor billederne somme tider har nogle underlige pletter.
Hvordan virker Eksponeringskompensation?
Hvorfor kan man ikke variere blænden på mobiltelefonens kamera?
Mobiltelefonens ”Kamerakasse” måler blot 4 mm og linsen diameter ca. 2 mm.
På grund af størrelsen er det ikke muligt at lave en mekanisk variabel blænde som er så lille.
Den største blænde på et moblitelefon kamera er F/1.5 – F/1.8 – 2.2.
På et 35mm kamera er F:1.4 et kostbart objektiv af høj kvalitet som bruges enten for fotografering under dårlige lysforhold eller for at få lille skarphedsdybde på det vigtigste i motivet.
F/ eller f: betyder ”Focal lenght” eller brændvidden og den skrå streg / betyder ”divider med”.
Er objektivet en fast 50mm F:1.0 er bredden på den forreste linse 50mm. Er objektivet en fast 50mm F:2.0 er den forreste linse 50:2= 2,5cm. Så hvis man således ønsker en 400mm F:2.0 er den forreste linse 20 cm bred!
På Zoom objektiver som forlænges udvendigt når brændvidden forøges, ændres den største blænde fra f.eks. 3,5 til 5,6 da forreste linse herved flyttes længer væk fra kameraets billedchip.
Ved Zoom objektiver som ændrer brændvidde indvendigt, kan den største blænde f.eks. 2,8 bibeholdes da objektivets udvendige længde ikke øges og forreste linse derved ikke flyttes længere væk fra kameraets billedchip.
Dybdeskarpheden DOF (Dept Of Field) er også afhængig af chipstørrelsen.
En mobiltelefon har en fast brændvidde på f.eks. 4.15mm
Standardlinsen svarer ca. til en 30mm F.2.2 som giver en dybdeskarphed som svarer til F:16 på et 35 mm kamera.
Mobiltelefonkameraer har udelukkende ”digital zoom” som svarer til at beskære billedet og en lille dybdeskarphed kan efterlignes med digital bokeh effekt.
Hvad er forskellen på Lightroom Classic og Lightroom?
Adobe Lightroom er delt op i to helt selvstændige programmer.
LightroomClassic som er beregnet til din arbejdscomputer og alle dine tilslutede HardDiske.
(Du kan i LightroomClassic se dine billeder som er i ”skyen” med Lightroom, ve at aktivere din online funktion i LRClassic (Ved Logo øverst t.v.) og efterfølgende i ”Collections” – ”From Lightroom”.
Lightroom (Tidligere LightroomCC) er en programApp til din stationære computer, samt dine mobile enheder som tablet og phone og er udelukkende beregnet til at ALLE dine billeder at uploaded i Adobe ”skyen” som standard med 1 TB plads. Som savare til mere end 20.000 Raw billeder eller 200.000 jpg. billeder.
Opsiges abonnementet har du 12 måneder til at downloade alle dine billeder.
I seneste opdatering gemmes slettede billeder i 6 uger. Der er nu kommet et ”Deleted” mappe hvor slettede billeder kan genskabes eller slettes permanent.
Det er også muligt at flytte sine Presets fra Lightroom Classic til Lightroom således:
Lightroom Classic: Preferences - Presets _ “Show Lightroom Develop Presets”
Kopier de ønskede Presets over til en mappe på skrivebordet
LightroomCC:
File- Import Profiles & Presets
Hvad er forskellen på billedstørrelse og opløsning?
Billedstørrelse og opløsning
Der er meget forvirring om dokumentstørrelse og opløsning.
Det vigtigste i et digitalt billede er antallet af pixels. Billedopløsningen en ligegyldig!
F.eks. skal et billede som skal trykkes/printes i A-4´s højde (ca. 30 cm) blot være 3500 Pixels på længste led. Det er helt ligegyldigt om opløsningen er 1, 72, 240, 360 eller 1600.
Det kan dog være rationelt at have sin billedsamling i samme opløsning, f.eks. 300 Ppi men det er ikke nødvendigt.
Overrasket?
Tjek et billede i Photoshop:
- A.Image – Image Size – frakryds fluebenet ”Resample” og angive den opløsning du ønsker og bemærk øverst i dialogboksen at den samlede filstørrelse ikke ændrer sig.
- B.Prøv at åbne dit billede ved to forskellige opløsninger og se at billedet ved 100% har den samme størrelse på skærmen.
- C.Skal du levere billedet til et trykkeri kan du i Image – Image Size – ”Fit to” – ”Auto Resolution” se dit billeds størrelse ved forskellig raster/Lpcm. (Avis, Offset)
Så for fremtiden angiv bare dit billede som antal pixel på længste led - og et godt billede til pressebrug og billedarkiv skal som minimum være 3500 Pixels på længste led.
Snart skal der ”skydes” mere i video i UHDTV, 4 K eller 8 K og her er pixelstørrelsen henholdsvis 3840x2160, 4096x2160 og 8192x 4320Pixels.
Ingen taler om opløsning, for den vil i fremtiden være mange forskellige størrelser til opløsningen på mange forskellige medier.
De forskellige medier oversætter selv til print (Epson print4800 Dpi) eller skærm (Apple skærm 458 Ppi).
Forvirringen skyldes at trykkerier arbejder i Lpc (linier per centimeter/raster) computerskærme i Ppi (Pixels per Inch) og ink-jet printere i Dpi (Dots/”klatter” per Inch).
Billedkvaliteten er antallet af pixels.
Visningskvaliteten er opløsningen
Hvordan kan jeg affotografere film med mit kamera billigst muligt?
Digitalisering af film uden at købe en filmskanner.
Hvis du ikke har et godt Macro objektiv og f.eks. en filmforsatsholder som Kaiser ”Digital” Slide duplicator (Vare nr. 6506) eller Nikons ES-2 Film Digitizing Adapter, kan du selv lave en simpel opstilling. Fotohandleren kan også hjælpe dig.
Kunsten er ikke at lægge filmen på en glasplade, da du så kan risikerer Newtonringe, støv og ridser herfra.
Prøv dette.
Fra en gl. skanner, på Amazon eller via fotohandleren kan du købe en Kaiser ”Film Strip Carrier” (Vare nr. 6506). Den kan både holde strimlen med 35mm film og rammemonterede slides.
Læg film holderen på to tændstikæsker eller Duplo Lego klodser el. lign. med et stykke hvidt papir neden under, så der er en afstand på nogle centimeter fra filmholderen til papiret.
Fastgør opstillingen med tape.
Find en lyskilde, lille lampe eller lygte og lad den lyse jævnt på papiret.
Vær opmærksom på ikke at have andre lyskilder i nærheden af opstillingen, så du kan få korrekt hvidbalance.
Til det objektiv som du vil anvende skal du købe en økonomivenlig forsatslinse som giver mulighed for at komme tættere på. Hvis dit objektivs nærgrænse er f.eks. 35 cm skal det måske være en D 10 (Diopter 10). Linsen kan give en smule tøndeformet fortegning.
Brug stativ eller anden montering af kameraet.
Indstil kameraet til:
Blændeprioriteret A/Av blænde11
ISO 100 (Eller Auto ISO)
Auto Hvidbalance (Eller hvis du kan manuelt)
Lysmåler Matrix/Full
Brug selvudløseren hvis din lukkertid bliver længere end 1/100 Sek.
I Lightroom (Både LightroomClassic og Lightroom):
Farve Negativer:
Klik med hvidbalancepipetten på selve filmbasen. (Orangefarvet)
Med Curves træk overste højre hjørne ned og nederste venstre hjørne op.
Finjustér kontrast med Curves.
OBS! Dine justeringsværktøjer i Basic /Light virker modsat.
S/H Negativer:
Med Curves træk øverste højre hjørne helt ned og nederste venstre hjørne helt op.
Finjustér kontrast med Curves.
OBS! Dine justeringsværktøjer i Basic /Light virker modsat.
Dias:
Klik med hvidbalancepipetten på et farveneutralt område i billedet.
Gem din indstilling som ”Preset” så den let kan overføres til andre billeder.
Tips! Montér filmen i holderen med hindesiden/matsiden mod kameraet.
Ønsker du i stedet at anvende din mobiltelefon som kamera kan du købe Appen: FilmLab
Jeg har et næsten nyt digitalkamera, hvor billederne somme tider har nogle underlige pletter.
Der kan være lyse / hvidlige pletter eller skyet område på billedet. Hvad tror du der er galt, og hvad skal jeg gøre, for at det forsvinder? Håber du vil bruge et par minutter på at svare mig, hvis du altså kender årsagen.
Svar:
A.
Det kunne ligne fugt/kondens i kameraet. F.eks. fra koldt i air-condition i lejlighede eller bil og ud i fugtigt vejr.
Det værste for kameraet at være koldt og komme fra kulde og ind i varm luft med høj luftfugtighed.
Det kan være svært at fjerne og kræver ofte en ny chip i kameraet.
B.
Er pletterne mindre kan det være støv på chippen.
Støvpletterne er uskarpe ved fuld blænde f.eks. 2.8 og er mere skarpe ved f.eks. blænde 16.
Renseservice på værkstedet anbefales.
C.
Sådan vises støv og pletter.
Med kameraet: Tag et ufokuseret billede f.eks. op mod himlen.
LIGHTROOM Classic eller Photoshop CameraRaw:
Develop
Vælg Spot Healing Brush Tool
Afkryds Visualise Spots
Jeg er bruger altid Manuel ISO indstilling da jeg på et fotokursus har lært at det giver de bedste billeder, men nogle gange får jeg rystede og/eller for mørke billeder.
Manuel ISO vil dårligt kunne anvendes hvor lysforholdene skifter hurtigt.
Fordelene ved autoISO.
Du er ikke en dårligere fotograf ved at bruge AutoISO, men en bedre! –og du får flere gode billeder!
Nedenstående tekst vil sikkert skubbet meget til fotografvanerne.
Først kræver det en professionel forklaring.
For 50 år siden var eksponeringstolerancen på dia-film +/- 1 blænde eller EV. På nutidens digitale kameraer er eksponeringstolerancen på 12 EV.Mange siger at det med et moderne dyrt digital kamera til 25.000 Kr. er mest professionelt at fotografere i M/ Manuel. At bruge manuel ISO ud fra lysforhold, at undgå korn/støj og at lav ISO giver den ”bedste” billedkvalitet.
Hmmm….
Manuel ISO er i praksis kun til MEGET specielle situationer samt flash- og studiofotografering. Men 99% af dine billeder kan i dag fotograferes topprofessionelt med AutoISO!
F.eks. sportsfotografering hvor halvdelen af banen er i sol og den anden halvdel er i skygge.
Naturfotografering hvor lyset/motivet skifter hurtigt fra mørk skov til åbent landskab eller hvor skyerne vandrer med hurtigt skift mellem sol og sky.
Eller en personreportage hvor du i højt tempo skal fotografere fra indendørs til udendørs/hurtigt skiftende lysforhold. I alle disse situationer vil AutoISO fungere bedst, give flest gode billeder og du vil arbejde langt hurtigere uden fumleri med ISO indstillingsvalg.
Går du efterfølgende ind og ser dine EXIF data for ISO for ovennævnte billeder vi du se at kameraet i AutoISO har gjort hvad du måske selv ville have gjort, plus/minus 100 ISO.
AutoISO er ekstra vigtigt fordi vi i dag ofte også bevæger os med kameraet og fotograferer reportage med 3-10 billeder i sekundet.
Klart nok så giver lav ISO bedste, dynamikområde, mindst støj og bedste farver. Men er det ikke kun mest interessant for reklamefotografering. Er billedets indhold og udtryk ikke det vigtigste?
ISO´ens skjulte dagsorden er i virkeligheden at skaffe den en lukkertid eller blænde, som er hurtig nok til at du ikke får rystede billeder, ved håndholdt fotografering. Det er derfor at du på mange af de professionelle kameraer kan sætte ”Auto ISO” som virkende fra. f.eks. 200- 12.400 ISO og genialt nok samtidig indstille netop f. eks. 1/80 Sek. som er din personlige laveste lukkertid for håndholdt fotografering.
AutoISO er også afhængig af en god lysmålerindstilling. Brug Matrix/Full lysmåler!
En lysmåler, uanset om det er Spot, Centervægtet eller Matrix vil altid helst kun ramme det som ligger midt imellem sort og hvidt, altså mellemgrå for at kameraets tonomfang udnyttes bedst muligt, så du har det bedste udgangspunkt for senere billedbedbehandling. Hvis du ikke rammer et mellemgråt område og bruger Spot- eller Centervægtet lysmåling får du for lyse eller for mørke billeder. Eller måske er du vant til at trykke udløserknappen halvt ned for at fastholde lysmåler og fokus, for derefter at komponere billedet.
De vanskeligste motiver kan f.eks. være modlys, dis og tåge, scene med de optrædende i stærkt spotlys, portrætter med reflekser i sved eller makeup, og brudepar hvor bruden har en sart cremefarvet jakke over en hvid kjole. Ingen af disse motiver har sjældent et gråhvidt punkt egnet for center- eller spotmåling.
Brug i stedet Matrix/Full måling og Eksponeringskompensation, som du på de nye kameraer kan programere til det højre indstilligshjul. På de nye spejløse kameraer ser du kompenastionen direkte i søgeren eller skærmen.
Helt fornuftigt er Nikons ”Highlight protection” lysmålerindstilling (Matrix med en lille stjerne), som er beregnet til scene fotografering med spotlys eller en hvid balletdanser på en sort baggrund. Denne indstilling vil altid bevare dit højlys og du vil i efterbehandlingen kunne lysne skygger.
Brug altid AutoISO også hvis du fotografere i M. på den måde får du også den effekt som du prioriterer, hvad enten det er kort eller lang lukkertid, lille eller stor blænde.
Grib fotosituationen og mist den ikke fordi du fumler med teknikken. Dit kamera klarer det bedre end du tror!
Hvordan virker Eksponeringskompensation?
Eksponeringskompensation
Kameraets lysmåler vil helst måle på noget som er hverken sort eller hvidt, men en grå nuance som ligger midt imellem. Med digital fotograferin skal du være opmærksom på altid at have detalje i højlyset. Altså ikke for lyse billeder. Du kan bedre lysne i de mørke områder.
Dette er ikke altid muligt så derfor kan man i P, S/Tv og A/Av indstillingen anvende Eksponeringskompensationsknappen for at justere til det ønskede resultat:
I A/Av, blændeprioriteret, vil eksponeringskompensation påvirke det modsatte nemlig eksponeringstiden. (Hvis muligt og du ikke overskrider største/mindste blænde)
I S/Tv, lukkertidsprioriteret, her vil eksponeringskompensation påvirke det modsatte nemlig blændeindstillingen. (Hvis muligt og du ikke i indstillingsmenuen har valgt maksimal lukkertid)
I P indstillingen påvirkes både blændeindstillingen og tidsindstillingen.
(Vil prioritere tidsindstillingen ved påsætning af lange brændvidder, hvis muligt)
I M indstillingen Er der ingen grund til EV korrektion. (Med mindre man f.eks. konstant vil have lidt mørkere med -1/3)
Der er med M ikke brug for EV korrektion da du alligevel har fingrene på tid dog blænde og blot kan indstille mørkere eller lysere efter behov.
Laves EV indstilling i M vil det altså blot påvirke lysmåleren til at vise lysere eller mørkere.
De fleste kameraer kan indstille EV til +/- 1-3. og nogle med +/- 5 EV.(Nikon), men principielt burde man kunne indstille +/- 6 hvis kameraets dynamikområde er 12 Ev.
Matrix/Full lysmåleren kompenserer og beregner i dag for store kontraster og farver, så det er fornuftigt kun at anvende Matrix/Full som lysmålerindstilling og kompensere med Eksponeringskompensationsknappen ved tjek af billede og histogram.
Med kameraer som er uden spejl kan Eksponeringskompensationen og hvidbalance ses direkte på skærmen under fotograferingen.
Nogle D-SLR kameraer har også denne mulighed når den fotograferes i Live View indstillingen.
Spørgsmål: ”Jeg har et Fujifilm X-pro2 kamera og har tit forsøgt at forstå forskellen på elektronisk og mekanisk lukker.”
I gamle dage var ”lukkeren” en klap for objektivet, og enhver fotograf skulle lære at tælle sekunder, da lukkertiden ved portrætfoto kunne være op til 30 sekunder.
Med filmens større følsomhed blev standardlukkertiden efterhånden sat op til 1/30 sekund og en lærredsspaltelukker monteret i en træramme kunne monteres foran eller bagved objektivet.
Det blev også muligt lave en lukker som var indbygget imellem objektivets linseelementer,
Den mest anvendte var Compur-lukkeren, som også kunne anvendes med blitzpærer.
Ved elektronflashens fremkomst blev kameraet indstillet sådan at blitzen blev udløst præcist ved spaltelukkerens fulde åbning mellem det første og andet lukkergardin.
Dette fordi at spaltelukkeren nu kunne ”knibe” revnen sammen så det blev muligt med lukkertider helt op til dagens hurtigste lukkertid på 1/8000 Sek.
I digitalkameraet er filmen erstattet af en chip, som elektronisk aflæser lysstyrken i den enkelte pixel. Datamængden er enorm og er på ét enkelt billede med et 24 Megapixelkamera giver det 24 Millioner enkelttal hver på en værdi fra f. eks. 0-255. som skal videregives til kameraets indbyggede buffer på 1/25 sek. Du tager måske 8 billeder i sekundet.
Da lysets hastighed er støre en den elektriske, er den en træghed i kameraets dataindsamling.
For at kunne aflæse billedet hurtigst muligt bliver aflæsningen derfor fortaget i vandrette linier ud til nogle fælles opsamlingspunkter og derefter lagt sammen til det færdige billede i kameraets billedbuffer og derfra ud til hukommelseskortet.
I de nyeste kameraer, med en hurtigere processor, er det nu muligt at aflæse chippens informationer fra hele chippen på en gang.
Samlet set er der i dag i alt 4 lukkertyper.
Centrallukkeren
Spaltelukkeren
Den elektroniske lukker som er i 2 typer:
Lineær aflæsning
Total aflæsning.
Men andre kloge hoveder er lavet en forståelig forklaring, hér oversat fra www. Photographylife.com: (Link til slut i artiklen)
Mange kameraer i dag, især spejlfrie kameraer, giver dig mulighed for at vælge mellem en mekanisk og elektronisk lukker. Andre - inklusive mange DSLR'er - har en tredje mulighed kaldet "elektronisk forhæng i gardiner" (EFCS), som er en blanding mellem de to andre typer. Hver lukkermekanisme har flere fordele og ulemper, mere end du måske har indset. Hvis du vælger den forkerte, kan det skade din billedkvalitet.
Hvad er en mekanisk lukker? I dag er mekaniske skodder standard mekanismer til stillfotografering. Mange ældre kameraer og endda nogle nye giver dig kun mulighed for at tage billeder med en mekanisk lukker. Mekaniske spaltelukkere fungerer ved hjælp af fysiske "lukker gardiner": to klinger med et mellemrum mellem hinanden. Når du tager et foto, glider bladene hurtigt foran din kamerasensor. Alt lys, der rammer sensoren mellem knivene, vises på dit billede.
Du behøver ikke at gøre noget specielt for at aktivere den mekaniske lukker på dit kamera. Det er næsten helt sikkert aktiveret som standard.
Hvad er en elektronisk lukker?
Elektroniske spaltelukkere bliver mere og mere populære i dag, men de er stadig ikke til stede i mange moderne kameraer.
Generelt fungerer den elektroniske lukker ved at læse data fra din kamerasensor line for line. Et par biografkameraer har noget, der kaldes en ”global lukker”, der læser hele sensoren samtidigt i stedet for line-for-line, men i det mindste i øjeblikket har denne teknologi ikke fundet vej til forbrugers DSLR og spejlfrie kameraer.
For at aktivere den elektroniske lukker skal du gå ind i din kameramenu. På nogle kameraer, som Sony A9, er det indlysende, hvordan man skifter til den elektroniske lukker: Kameraindstillinger – Lukkertype - [Elektronisk lukker.]. Andre kameraer skjuler dog denne mulighed under en "lydløs optagelsestilstand". For eksempel på Nikon Z6 er den eneste måde at aktivere den elektroniske lukker: Fotograferingsmenu - Stille fotografering - Til.
Igen har ikke alle kameraer en elektronisk lukkerindstilling, især DSLR'er.
Hvad er elektronisk frontcurtainslukker EFCS?
Endelig er elektroniske fronntcurtainlukker en blanding mellem almindelige mekaniske og elektroniske lukkergardin. I dette tilfælde er den første af de to "lukkergardiner" elektronisk, mens den anden er den traditionelle mekaniske klinge.
Det er let at aktivere EFCS på de fleste kameraer. For eksempel, med Sony A7 III, skal du blot gå til: Optagemenu - e-Front Curtain Shut. - Til. Gå til: Brugerdefineret indstillingsmenu - Optagelse / display> Elektronisk forhængsforhæng> TIL med Nikon D810 og D850.
På visse kameraer - specifikt Nikon D810 og D850 - gør det undertiden ikke noget at tænde for EFCS. For at det overhovedet kan fungere på D810, skal du være i Mirror Up-frigørelsestilstand; på D850 skal du være i spejl op, stille eller stille kontinuerlig frigivelsestilstand. Heldigvis har de fleste kameraer ikke dette problem.
Vi taler om disse begrænsninger og mere i vores artikel om lukkerblade.
Forskelle i kvalitet.
Før vi dykker ned i de faktorer, der påvirker billedkvaliteten, skal vi se på nogle af de mere generelle fordele og ulemper ved disse tre lukkertyper.
Hurtigste lukkerhastighed
Hvilken lukkermekanisme giver dig mulighed for at skyde med de hurtigste lukkerhastigheder i dag? Generelt: Elektronisk, efterfulgt af Mekanisk, efterfulgt af EFCS.
Elektroniske lukkerlameller på nogle kameraer, såsom Sony A9, giver dig mulighed for at skyde med ekstreme lukkerhastigheder som 1 / 32.000 sekund. Dog er ikke alle kameraer med elektroniske lukker med så høj lukkertid.
Mekaniske skodder maksimerer normalt 1/4000 eller 1/8000 sekund afhængigt af kameraet. Dette er stadig ret hurtigt - nok til typiske behov.
Elektroniske forhængslukkerlameller er som regel den langsomste i gruppen, der ofte maksimerer omkring 1/2000 sekund. Selv på kameraer, der tillader hurtigere EFCS-optagelse, vil fabrikanten ofte anbefale det på grund af potentiel ujævn eksponering. Selvom 1/2000 sekund er hurtig, er det ikke altid nok under lyse forhold.
Maksimal billedhastighed
Et andet vigtigt punkt er, at forskellige typer lukkerlameller kan have forskellige maksimale billedhastigheder. Hvis dette gælder for dit kamera, er det normalt den elektroniske lukker, der kan understøtte det største antal billeder pr. Sekund. For eksempel kan Nikon V3 skyde 6 FPS med sin mekaniske lukker og en kæmpe 20 FPS med elektronisk lukker. Din kamerahåndbog siger, hvis din er på samme måde.
Flash-brug
Mekaniske skodder er generelt ideelle til brug med en flash. På mange kameraer kan du ikke engang bruge den elektroniske lukker i kombination med en flash overhovedet. På de få kameraer, der tillader det (f.eks. Nikon 1 V3), maksimeres det med en langsom synkroniseringshastighed (1/60 sekund i dette tilfælde).
Blitz med elektronisk frontlukkergardin er bedre; de fleste kameraer giver dig mulighed for at bruge det uden forskellige begrænsninger. Med synkronisering og ekstern blitz i høj hastighed vil du dog ofte se meget synlige båndstriber i dine billeder omkring 1/1000 sekund. Så med flash ville jeg holde mig til den mekaniske lukker.
Lydløs fotografering
I situationer, hvor du har brug for det mest lydløse kamera, vil du gå med den elektroniske lukker. Dette er ingen overraskelse, da det har de færrest bevægelige dele. Det efterfølges af EFCS, derefter mekanisk lukker med hensyn til lydstyrke. Bemærk dog, at selv den elektroniske lukker muligvis ikke giver dig fuldstændig lydløs optagelse, da andre komponenter i kameraet (især blænde og fokusering) også lyder, når du tager fotos.
Andre forskelle
Der er også nogle mindre forskelle mellem de tre lukkermekanismer:
Du slider dit kameras lukkergardiner hurtigere, hvis du udelukkende bruger den mekaniske skodde.
Der er forskelle i responstid med hver lukker type (tiden mellem at trykke på udløserknappen og til kameraet begynder at tage billedet). Generelt har mekaniske lukker en lidt langsommere responstid, selvom dette ikke er tilfældet på hvert kamera.
Ved hurtige lukkerhastigheder (1/2000 og derover) kan elektronisk frontcurtain resultere i ujævn eksponering.
Elektronisk lukker kan forhindre dig i at bruge visse menupunkter på nogle kameraer. For eksempel på Sony A9 kan du ikke bruge lang eksponeringstøjreduktion eller bulb-tilstand med den elektroniske lukker. På Nikon Z-kameraer kan du ikke bruge lang eksponeringstøjreduktion.
På spejlfrie kameraer kan den elektroniske lukker eliminere søgerens blackout (og live view blackout) fra skud til skud. Dette kan være nyttigt til kontinuerlig optagelse, så du aldrig mister søgerbilledet.
Lukkervibration
Den mest kendte grund til at bruge EFCS eller den elektroniske lukker er at minimere vibrationer - og derfor slørede fotos - ved visse lukkerhastigheder. Specifikt inden for 1/40 til 1/4 sekund kan du ende med "lukkerchock", der eliminerer detaljer på lavt niveau i dine billeder. Dette er mest udtalt ved længere brændvidde, og nogle kameraer er værre i denne henseende end andre.
Rullende lukker
Rullegardin er meget vigtigt, hver gang du fotograferer et objekt, der bevæger sig hurtigt. Når dit kamera læser scenen linje for linje, kan alt, der bevæger sig hurtigt, forvrænges med en "jello" -effekt. Hvilket tydeligt kan se på roterende motiver som flypropeller.
Sunstar Flare
I visse tilfælde (især ved hurtige lukkerhastigheder) kan brug af den mekaniske lukker introducere en særegen type fakkel til lyse genstande i en scene. Det er ikke rigtig flare i traditionel forstand, men i stedet for en speciel slags solstjerne. Hvis du ikke har hørt udtrykket “sunstar” før, henviser det til de skarpe lyskanter.
Problemer med hver lukkermekanisme
Det er klart, at ingen af disse lukkertyper universelt er den bedste. Så jeg kan ikke anbefale, at du altid bruger en snarere end en anden; det afhænger af billedet.
Her er ulemperne ved hver enkelt - så du ved hvornår du skal undgå hver lukkermekanisme (hvilket virkelig er det, der betyder noget her):
Mekanisk lukker
Billedkvalitetsfaktorer:
Kan introducere sunstar flare, når der er lyse lyskilder i din rammeKan introducere “lukkerchok” -vibrationer ved visse lukkerhastigheder, især omkring 1/10 sekund
Ikke-billedkvalitetsfaktorer:
Tillader ikke altid den hurtigste billedfrekvens til optagelse med høj FPS
Maxes ofte ud på 1/4000 eller 1/8000 sekund - ikke så hurtigt som nogle elektroniske lukkere
Højeste af de tre
Elektronisk lukker
Billedkvalitetsfaktorer:
Tilføjer ofte ekstrem flimring / banding, når der optages i kunstigt lys
Introducerer problemer med rullende lukker på emner, der bevæger sig hurtigt
Ikke-billedkvalitetsfaktorer:
Tillader ikke altid flash - eller hvis det er tilfældet, kan det maks. Ud ved langsomme flash-synkroniseringshastigheder som 1/60 sekund
Elektronisk forhængsforhæng (EFCS)
Billedkvalitetsfaktorer:
Kan tilføje noget flimrende / banding, når du optager i kunstigt lys, dog ikke så meget som den almindelige elektroniske lukker
Introducerer halvdelen af en sunstar-effekt
Ved hurtig lukkerhastighed, kan introducere let nervøs bokeh
På nogle kameraer kan optagelse på 1/2000 sekund eller hurtigere føre til ujævn eksponering med visse linser i henhold til Sonys egne oplysninger såvel som online brugerrapporter.
Ikke-billedkvalitetsfaktorer:
Maxes out på 1/2000 sekund med nogle kameraer
Højere end elektroniske skodder
Anbefalinger
Der er ikke en enkelt anvendelse her om den bedste type lukker, der kan bruges til fotografering. Imidlertid nedenunder vil jeg prøve at præcisere mine anbefalinger til forskellige behov. Bemærk, at følgende resume antager, at dit kamera kan vælge en af disse tre lukkermekanismer:
Ved landskabsfotografering skal du bruge den fuldt elektroniske lukker som standard (ikke EFCS). Men hvis der er noget markant kunstigt lys i dit skud, er den mekaniske lukker din sikreste indsats (selvom EFCS sandsynligvis vil være i orden). I sjældne tilfælde, når noget i din scene bevæger sig hurtigt, som en fugl på himlen, du vil være skarp, skal du skifte til den mekaniske lukker. Til sidst, hvis du har brug for specifikke indstillinger, som den elektroniske lukker forhindrer (som lang eksponeringstøjreduktion), skal du selvfølgelig bruge en anden lukkermekanisme.
Ved portrætfotografering skal du bruge den mekaniske lukker som standard, især hvis du bruger en flash. De største problemer med den mekaniske lukker - sunstar flare og shutter shock - er ikke store problemer i denne genre. Hvis du skyder på en lille blænde under lyse forhold (måske en strandfotoshot) og risikerer overeksponering, er der et tilfælde, der skal laves for den elektroniske lukker - hvis du antager, at dit kamera tillader udvidede lukkerhastigheder som 1 / 16.000 eller 1 / 32.000 anden.
Brug som standard den mekaniske skodde til sport, dyreliv og makrofotografering. På den måde undgår du problemer med rullende skodder og fjerner banding i kunstigt lys (hvilket betyder, at du kan bruge en flash uden problemer). En undtagelse: nogle kameraer optager hurtigere billedhastigheder med den elektroniske lukker (igen, som Nikon V3's 20 FPS elektroniske versus 6 FPS mekaniske). I dette tilfælde kan det under naturligt lys være værd at acceptere noget rullende lukker for at få den hurtigere billedhastighed. Ved dokumentarfotografering giver den elektroniske lukker dig mulighed for at være så stille som muligt. Hvis du dog er indendørs, eller hvis der er noget markant kunstigt lys på dit foto, skal du skifte til den mekaniske lukker i stedet.
Ved bybillede og arkitektonisk fotografering skal du bruge den mekaniske lukker, hver gang der er kunstigt lys i dit billede. Hvis du har ret ved lukkerhastigheden (1/10 sekund eller deromkring), skal du overveje beslag af billeder - et med den mekaniske lukker og en med EFCS. Find ud af senere, hvis EFCS-billederne har banding; hvis de ikke gør det, kan du bruge dem uden problemer. Hvis jeg kun skulle vælge en type lukker for at bruge den i størst mulig række forhold, ville jeg vælge den mekaniske lukker. Men for fotos af naturligt lys af et ikke-bevægeligt emne er den elektroniske lukker næsten altid vejen at gå. Hvad angår EFCS, kan det være nyttigt på kameraer, der ikke har en elektronisk lukkerindstilling, især til at minimere lukkerchok omkring 1/10 sekunders lukkerhastighed. Ellers, hvis du har den elektroniske mulighed, er der ikke mange situationer, hvor EFCS er optimal for dig længere.
Konklusion Forhåbentlig gav denne artikel dig en god forståelse af fordele og ulemper ved hver lukkermekanisme. Som landskabsfotograf havde jeg tidligere optaget de fleste af mine fotos med EFCS, men efter at have udført disse test er det klart, at der er en bedre metode (i betragtning af at mit kamera har en fuldt elektronisk lukkerindstilling). Nu skal jeg bruge "lydløs tilstand" til næsten al min landskabsfotografering, undtagen i sjældne tilfælde, at kunstigt lys er i skuddet. På denne måde fjerner jeg lukkerchok, mens jeg får solen til at se så godt ud som muligt i enhver ramme - plus tillader mere end 1/2000 sekunders lukkerhastighed under lyse forhold.
https://photographylife.com/mechanical-electronic-shutter-efcs
