I am Ukraine

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 

Den 24. februar vågnede jeg op til en ny virkelighed. Min morgen, som bare skulle have været en stille torsdag, begyndte med en strøm af beskeder hjemmefra. Beskeder, som ingen overhovedet vil ønske at modtage.

”Krigen er brudt ud”

Det land, jeg var født i, angreb det land jeg levede i, og som jeg betragter som mit hjem. Jeg ringede til min mor. Da jeg hørte hendes stille ”hello” … græd jeg, græd over det ukendte, af desperation og frygt, af noget jeg ikke kunne indse og forstå …

Hele mit liv, som jeg kendte gled i baggrunden. Alt det der var vigtigt, var planlagt, var ønsket, og som jeg holdt af, var sat på pause på et øjeblik. I de tidlige timer af den 24. februar indledte det russiske militær en invasion af Ukraine til lands, vands og i luften. Granater ramte storbyer i Ukraine, herunder hovedstaden Kyiv.

Jeg gik i panik. Jeg hørte, at adskillige missiler blev affyret mod min by og ramte de første ofre. Jeg modtog chokerende videoer af civile, også børn, der lå i gaderne blodige med afskudte lemmer ved siden af store huller i asfalten.
Ingen af mine erfaringer fra mit liv kan sammenlignes med det ukrainere udsættes for NU, DER. I hvert minut i de sidste 56 dage – død, ødelæggelse af byer og huse, blod, eksplosioner, grædende børn, flygtende familier og sult … overalt.

Nu må Ukraine, min hjemby, hovedstaden, steder jeg kender og elsker, leve med lyden af sirener. De hører dem gennem nat og dag om morgenen. Dusinvis af gange om dagen.

I disse dage er verden vidne til et nyt niveau af kynisme, grusomhed og ondskab. Det største land i verden har det mindste folk. I har alle set billederne, hørt fortællingerne og set videoerne af alt det onde, der er blevet begået af de russiske styrker i Ukraine. Mod civile og militæret. Mod gammel og ung.

Det er et sammenstød mellem to forskellige verdner. En verden af almindelige mennesker, der levede et simpelt, fredeligt liv, søgte harmoni for sig selv og deres børn, tænkte på fremtiden, som byggede et velstående, smukt land. Og en verden af mennesker, der er blevet hjernevasket af deres stat i årtier, drevet ud i fattigdom og lovløshed, tvunget til at leve under censur, så deres regering kan retlede dem fra enhver spekulation og retfærdiggøre sine handlinger.

Forskellige eksperter sagde, at Ukraine ikke ville holde mere end en uge, hvis Rusland invaderede Ukraine. De tog fejl. Hele er verden forenet for Ukraine og nu beskytter Ukraine hele verden. Vores krig er langt fra slut. Putin og hans hær ændrer mening, strategi og løgne hver eneste dag. Men resultatet af det er ét - fredelige mennesker dør.

Liv er vigtigt. Vi har denne luksus. Det betyder, at vi har magt til at hjælpe. Hver eneste af os er vigtig, fordi hjælpen skaber verdenen, som vi kender den. Vi har allerede set, hvor let det er at ødelægge, at dræbe, at stjæle. Men der må være noget meget større på den anden side af den skala, og vi kan alle blive en del af det.

Jeg har i denne hårde tid indset så mange ting ... at jeg er omgivet af de smukkeste, mest betænksomme, omsorgsfulde og generøse mennesker. At de vigtigste ting i verden ikke er materialistiske. At du ikke behøver at være den rigeste mand i verden for at hjælpe nogen i nød. Din daglige to-go-kaffe koster det samme som det at brødføde én person en hel dag i Ukraine.

Mine venner og jeg startede en lille fundraising for at hjælpe ukrainere, der har mistet deres hjem og fornødenheder. Vi har lavet et fotografi specielt til denne sag. Det fås på tryk og kan afhentes personligt i København eller sendes med posten. Alle indtægter fra salget af billedet vil gå til mad og medicinske forsyninger til folk, der har mistet alt i områderne, ødelagt af russere.

Hvis du er villig til at bidrage, så skriv til mig på FB, Instagram

Svitlana Grabenko

Link til FB, klik her

Picture info
Print size 50x50cm
390kr

Credits:
Svitlana Grabenko
Jack Høier
Zainab Al Saadi
Valeria Olsson