Polaroid slutter

I 2008 stoppede Polaroid deres produktion af instant-film.

En era var forbi.

De elskede film, der havde fascineret brugerne verden over, var ikke mere. Tiden var løbet fra filmene som et konsumprodukt.

Tusinder af Polaroid-fans verden over var nu i besidelse af et ubrugeligt kamera og - hvad værre var - uden det medie de havde skabt kunst med i årtier.

Impossible begynder

Som mange nok har hørt eller læst, er denne ulykkelige situation nu slut. Instant filmen er tilbage takket være især to initiativrige (læs: skøre på den gode måde) mænd: Florian Kaps, André Bosman.

Florian Kaps © The Impossible Project	André Bosman © The Impossible Project

André Bosman var faktisk manden Polaroid havde sat til at skille fabrikken i Enschede i Holland ad. Han havde arbejdet for Polaroid i Holland i mange år, men da fabrikken skulle lukke, blev det altså hans opgave at pille det hele fra hinanden og sælge fabrikken.

Florian Kaps er en forretningsmand og en slags kunstner kan man vel sige. Han købte for nogle år siden et større parti Polaroidfilm og begyndte at sælge dem online. Da Polaroid ville stoppe produktionen henvendte han sig for at overtale dem til at lade være - det ville de naturligvis ikke, og sendte ham istedet en invitation til afskedsfesten på fabrikken.

Florian Kaps mødte op og faldt her i snak med André Bosman - Bosman kunne faktisk godt lide produktet og fabrikken og ville egentlig helst ikke lukke den ned.

Og ja, resten er historie; de to herrer begyndte et kæmpe arbejde med at stable penge på benene til projektet. De lejede sig ind i den gamle fabrik, hyrede de bedste af de gamle medarbejder fra fabrikken og startede udviklingen og produktionen af helt nye instant film - et projekt de meget rammende kalder for : "The Impossible Project" (TIP).

TIP gav sig selv et år til at skabe en ny instant film - i første omgang en monochrom film og senere en farvefilm.

Det er altså IKKE de gamle Polaroidfilm der produceres, men helt nye udviklet af TIP og deres samarbejdspartnere (bla. Ilford til monochromfilmene og folk fra Agfa til farvefilmene, så vidt jeg forstår).

Omkring juletid eller så i 2009 kunne man i første omgang købe udløbne Polaroidfilm af TIP. De havde givet æskerne deres oprindelige design tilbage og solgte ud af stumperne - sansynligvis for at stable lidt flere penge på benene, men sikkert også lige så meget, for at sætte lidt fut i interressen for Polaroidkameraerne påny, nu da deres nye film var lige på trapperne.

I dette forår (2010) var TIP såvidt, at de kunne sende den første (eksperimentielle) monochrome film på markedet: PX 100 / First Flush. Den var designet til de originale SX-70 kameraer.

First Flush var en stærkt sepia-tonet monochrom film, med en herlig cremet "hvid" og en nærmest lysebrun "sort".

Nu (sommer 2010) er filmen udviklet lidt mere og kaldes nu for PX 100 Silver Shade. En PX 600 til Polaroid 600-kameraerne er også kommet til. PX 100 er en 100 ISO film mens PX 600 er en 600 ISO film.

Filmene er nu knap så sepiatonet og dynamikområdet er forbedret i forhold til de første film. Sepiatoningen afhænger nu stadig af temperaturen billedet optages og fremkaldes ved.

Senere på året vil TIP introducere en ny farvefilm.

TIP har talt om, at de vil introducere et nyt kamera i 2010 også, men det er usikkert hvornår (og om?) det bliver.

Polaroid introducerer selv et nyt kamera lige nu, men det er et Fuji Instax med et Polaroid-logo på.

Filmene

Tre film (forsommer 2010) er det som sagt blevet til indtil videre: PX 100 Silver Shade/ First Flush, PX 100 Silver Shade, PX 600 Silver Shade.

De sælges alle i kasetter á 8 billeder til en pris på 18-20 euro(!)

Filmene er forholdsvis vanskelige at have med at gøre (især "First Flush"). Temperaturen er meget afgørende for tonen på det endelige resultat. Den lyseblå "hinde" der beskytter billedet mod mere lys, når det kører ud af kameraet er ikke helt lystæt. Så skal man fotografere udendørs skal billedet beskyttes med det samme det kommer ud. Jeg klistrer et lille stykke pap (beskyttelsespappet el. "dark sliden" fra filmkassetten) foran på kameraet, hvor filmen kommer ud, så billedet glider ind under pappet og derved ikke får lys straks det kommer ud.

First Flush havde et mindre dynamikområde end de senere film, men alle film har en del "kemifejl" i form af pletter og såkaldte "mushrooms" langs kanten. Ganske charmerende faktisk.

PX 100 First Flush

Der har undervejs været lidt problemer med at de hvide rammer løsner sig på nogle af filmene og at PX 600 filmen "sveder" lidt hvis den ikke tørres ud i et tørt klima (og det har jo ikke ligefrem været tørt her i Danmark i foråret), med langsom ødelæggelse af billedet til følge. Altsammen noget man har måttet tage med som en del af oplevelsen.

Oplevelsen

En pris på knap 20 kroner pr. billede vil nok afskrække mange - ikke mindst når en del af billederne går til, fordi det kræver lidt øvelse og tilvænning at bruge dem.

Man skyder ikke lige 200 billeder for sjov. Man planlægger hvert skud og hver serie nøje. Det øjeblik man har en god indtilling på kameraet (der er ikke mange indstillinger på et SX-70, kun fokus og eksponering), så laver man sin serie lynhurtigt og kan få en række fantastiske billeder.

Trods besværet og trods prisen er jeg personligt meget begejstret for disse nye Impossible film. Hele projektet er startet udfra en kærlighed til hvad de selv kalder den ultimative analoge film: Instantfilmen - og det kan mærkes. Det skinner tydeligt igennem i deres kundekontakt, at de brænder for det her. At de virkelig kæmper trods hårde odds. Man får løbende nyhedsbreve fra dem om enten problemer eller designkonkurrencer eller om nye produkter.

Der er lidt pioneerånd over projektet selvom det jo altså sådan set er et gammelt projekt der tages op igen.

Tekniske udfordringer er jo heller ikke noget nyt for et SDF-medlem. Dem er vi alle blevet vandt til at overkomme.

Jeg troede egentlig det var første gang at et analogt produkt var forsøgt genopfundet og re-introduceret, men jeg har senere erfaret at f.eks. Efke ( i Kroatien) laver nogle af Agfas gamle s/h film igen.

Jeg kan lide at et kamera har en personlig holdning, så at sige. Vi mennesker oplever ikke verden objektivt. Vi lægger en følelese i alt vi ser. Det samme gør disse stærkt subjektive Impossible film - de har deres helt egen holdning til hvordan verden ser ud. Og det er faktisk befriende herligt bare at trykke på knappen og få et billede i hånden i løbet af 60 sekunder. Hvert af dem er unikt. Man kan ikke tage to ens, da kemien i hvert billede selv bestemmer det endelige resultat. Det er yderst analogt.

SX-70 (original)

Min historie

Min historie med Polaroid og SX-70 kameraerne er ganske kort. Den begyndte først på året (2010) hvor jeg var en tur i Photografica i Skindergade i Købehavn. Man skal ikke gå derind medmindre man på forhånd har besluttet at det ok at spendere lidt penge derinde. Photografica er nemlig en guldgrube af nye og gamle kamerarer.

De havde linet en hel række af deres brugte Polaroid-modeller op, heriblandt den smukke og meget specielle, originale SX-70. Den er lavet i børstet metal beklædt med brunt læder. Det er et SLR-kamera med manuel fokus og eneste anden indtilling er en eksponeringsknap, hvor du kan gøre billedet lysere eller mørkere. Eksponeringstid og blænde sætter kameraet ellers automatisk.

Jeg var solgt med det samme. Jeg købte nogle pakker af Impossibles udløbne Polaroidfilm (TZ Artistic, med nyt originalt design) og gik i gang med at skyde sneen. Den sne som jeg ellers var dødtræt af og ikke længere gad fotografere. Billederne blev grønne og jeg var yderst begejstret. Det bedste jeg længe havde lavet...og det mener jeg sådan set stadig.

Nogle gange skal man prøve noget nyt for at rykke lidt igen.

SX-70 (original) og SX-70 Sonar

Jeg har senere tilføjet et SX-70 Sonar med sonar-styret autofokus (lydbølger), temmelig primitivt, men overraskende effektivt i de fleste tilfælde. Den fokuserer hurtigere end et moderne lommekamera. Hvad så hvis man vil fotografere igennem en rude? Ja, så slår man selvfølgelig bare autofokus fra(!)

Jeg har desuden været igennem alle Impossibles nye film og tiltænker at købe de kommende også.

En lille anekdote

Jeg sælger indimellem et billede til en kunstforening som udloder billederne til deres medlemmer.

Men en dag ringede der et sådant medlem og sagde, at hun havde vundet et af mine billeder, men at hun ikke brød sig meget om det(!) Nå ja, det var jo kedeligt, men man kan jo ikke tilfredsstille alle. Men om ikke hun måtte komme og udvælge et andet hos mig. Jo da, hvorfor ikke. Måske kunne alle blive glade(?)

Hun kom og valgte netop et af mine nye grønne Polaroid vinterbilleder som jeg også selv var så begejstret for. Alle var glade igen!

Mere om Impossible

The Impossible Project : www.the-impossible-project.com

Polanoid (Polaroid community site startet af Florian Kaps): www.polanoid.com

Impossible på YouTube: http://www.youtube.com/results?search_query=the+impossible+project&aq=0

Galleriet herunder

Billederne i galleriet herunder viser et udsnit af mine mange forsøg med forskellige film. Det er lidt vanskeligt at videregive den præcise cremede sepiafarve på PX-filmene her på skærmen, men jeg har forsøgt at ramme tonen efter bedste evne. Først er det Impossibles monochrome film PX 100 First Flush, PX 100 og PX 600. Sidst er det de gamle Polaroidfilm "TZ-artistic" og "Fade to Black" (som bliver helt sort i løbet af 24 timer).  

(Klik for større. Info om filmen på det store billedes title.)