Sort/hvid print
Bookmark and Share

Har du fået styr på sort/hvid print?

Sort/hvid print

 


Hvordan printer man egentlig bedst sort/hvid? Hvad er problemerne og hvordan kan de afhjælpes?


 

En af de sidste bastioner som de der arbejder med det traditionelle mørkekammer har holdt er det sort/hvide eller monochrome billede.
Inkjet printere har, indtil for få år siden, ikke været i stand til at producere samme kvalitet som man kan lave i et mørkekammer og det har der været forskellige årsager til.

 

Tidligere (og nuværende) problemer
Hvilke problemer kan der være og har der traditionelt været med at lave sort/hvid med inkjet? Lad os prøve at gennemgå dem her:

 

1. Neutralitet/metamerisme
Det menneskelige øje er meget sensitivt overfor neutralitet i et sort/hvid billede. Vi opfanger meget let nuanceforskelle henover billedet hvis det er et sort/hvid billede.
Måske ikke så let, hvis der er et jævnt farvestik, men hvis det svinger fra f.eks, lidt magenta i skyggepartier til grønt i højlys, så opdager vi det meget hurtigt.
Et særligt problem med inkjet er (eller har været), at dette farvestik ændrer sig alt efter temperaturen på lyset. Et fænomen der kaldes "metamerisme".

 

13347.jpg 13348.jpg

Samme billede i henv. dagslys og glødelampelys. Nederst ses til sammenligning et mørkekammerbillede, som ikke lider af metamerisme.

 

Så dels skal man altså komme et farvestik til livs, og dels skal man komme metamerismen til livs, som er en egenskab ved blækket.

 

2. "Bronzing" og "gloss-differential".
Blankt/glat papir har en tendens til at opsluge blækket forskelligt alt efter hvilken farve der bruges eller hvor dyb den er. Det giver en meget kedeligt overflade hvor genskinnet er forskelligt alt efter hvor dyb en sort der ligger på det. Ved "Bronzing" kan papiret gengive en slags "bronzeeffekt" når det vendes og drejes i lyset.

 

13345.jpg

Bronzing-effekten ses her til højre

 

3. Holdbarhed.
Holdbarheden på inkjetprint har ikke altid været lige god. Der er stadig problemer med dette på nogle modeller.
På alle mærkers top-modeller har man nu skiftet fra "flydende blæk" til "pigmenteret blæk". Pigmenter giver en langt bedre holdbarhed end blækket.

 

Muligheder/løsninger

Der findes nu løsninger på mange af de nævnte problemer, og man behøver ikke nødvendigvis at købe en ny printer.  Men før vi ser yderlieger på de muligheder vi har for at printe sort/hvide billeder skal vi lige have et par tekniske ting på plads:
Sort/Hvid, monokrom eller måske "gråtone-billede". Kært barn har mange navne, men lad os lige se hvad vi præcist, rent teknisk, mener når vi siger sort/hvid.
Gråtone eller på engelsk grayscale er det ord jeg egentlig bedst kan lide, fordi det meget præcist siger hvad det er for et slags billede vi gerne vil printe.
Et neutralt gråtone-billede er et billede hvor R=G=B - altså hvor de tre farver vi bruger i vores filer og på skærmen er ens. Da de er ens, kan vi nøjes med at angive én værdi istedet for tre. Vi får derved et gråtonebillede og kan gemme som enten jpg eller tif eller noget andet. Farveoplysninger er væk.
Et sort/hvidt billede (måske også monokrom) er vel strengt taget et billede der består af kun sort farve på hvidt papir(?) Det laver vi typisk ikke i Photoshop, men jeg medtager det her i beskrivelsen for vi skal bruge denne definition senere når vi printer.

 

Print-muligheder
Nu kommer vi til det det skal handle om, hvordan kan man med succes printe disse gråtone-billeder på en inkjet printer?
Jeg vil gennemgå følgende muligheder:
1. Print kun med sort blæk. (BO, BOP).
2. Print med alle farver, justeret så de giver et neutralt resultat.
3. Print med "tredie-parts" blæk-patroner.

4. Print med "nyeste teknologi", nyeste printermodeller.

 

1. Print kun med sort blæk. (BO, BOP).
Vi kender det godt fra en sort/hvid avis, man kan skabe et billede ved udelukkende at bruge en sort farve på et stykke hvidt papir. Avisen bruger et fast raster-mønster, men vores inkjet-printere bruger et såkaldt stokastisk mønster/raster ("tilfældigt mønster") og opnår derved et meget pænere resultat.
Det man gør i praksis er, at man laver sit gråtone-billede færdigt (man laver det IKKE om til sort/hvid - 1 bit - i Photoshop!) og vælger så udelukkende sort-blæk i sin printer-driver og lader den om at omforme til et sort/hvidt mønster. Det gør den så med sin meget store opløsning og man får ofte et meget fint resultat.

 

13350.jpg 13351.jpg

Et grovkornet (3200 ISO) filmbillede egner sig fint til denne teknik. Til høre ses printet.


Resultatet er et billede med meget fin kontrast - "mikro-kontrast", men i f.eks. højlys afsløres det jo, at man kun har spredte sorte prikker at gøre godt med.
Til mange motiver kan jeg dog godt anbefale denne fremgangsmåde, hvis man synes man har problemer med neutraliteten i sine gråtone-billeder.
Man skal dog gøre sig klart, at man ikke nødvendigvis får et helt neutralt billede eller et billede der ikke lider af metamerisme ud af denne teknik. Sort blæk er ikke altid sort, men kan være lidt "varmt" (brunt). Bruger printeren ikke pigmenter men derimod blæk, vil man også ofte opleve metamerisme.
Jeg vil dog alligevel benytte lejligheden til at slå et slag for denne teknik som skaber sin egen, lidt rå, æstetik, og som samtidigt er en meget overskuelig måde at arbejde på - man har kun den ene blæk at forholde sig til.

 

2. Print med alle farver, justeret så de giver et neutralt resultat.
Den næste indlysende måde at printe gråtone-billeder på, at lade printeren bruge alle sine farver til at blande sig frem til en neutrale grå nuancer. Ligesom med skærmen er det muligt for printeren at blande sine farver (som ikke er RGB, men derimod CMYK plus lidt mere) til en neutral grå nuance.
Vi ser det igen ofte i blade og magasiner at der på en farveside findes et gråtonebillede som i virkeligheden består af alle farver blandet op så vi ser det som gråtoner. Ofte dog med et farvestik.

 

13349.jpg

Gråtonebillede fra et magasin, skabt med CMYK-rasteren. Udviser i dette tilfælde et let grønligt farvestik


Uanset om billedet i Photoshop stadig har sine R, G og B værdier - som er ens - eller om man har lavet det til et egentligt gråtonebillede, så skal man vælge "Color" i sin printer-driver for at få et sådant billede.
Det er så her vi ofte møder problemer, for billedet bliver ofte ikke neutralt. Og her handler det IKKE om hvordan man har behandlet billedet. Det er en udbredt misforståelse, at bare man behandler sit gråtone-billede på en bestemt måde, så kan man slippe for farvestik-problemerne. Når jeg skriver at det "ofte" giver farvestik, så mener jeg på en del printere og særligt slemt kan det være på blanke papirer.
Hvad gør man så?
Enten går man tilbage til punkt 1 og lever med det, eller man går videre til punkt 3 og 4 og bruger måske en hel del flere penge (alt afhængig af hvilken printer man allerede har), eller man dvæler lidt længere ved den her løsning. (BEMÆRK! Den nævnte løsning passer bedst til printere af lidt ældre dato. Den omtalte software har efterhånden nogle år på bagen og er lavet i en tid hvor det var stort set umuligt at printe et neutralt gråtonebillede.)
OK, for at komme farvestikket i ens billede til livs, kunne man jo forestille sig, at man kunne omforme gråtone-billedet til et farve-billede justeret til nøjagtig de modsatte nuancer af hvad printeren gav os af farvestik. Altså så at sige "trække farverne lidt baglæns" i forhold til farvestikket.

Kunne vi ramme præcist modsat, så havde vil måske "udbalanceret" de farvestik vi ser på printet.
Det er meget godt, men stort set umuligt for hvor meget skal der hives og trækkes og hvad hvis farvestikket er forskelligt fra højlys til mellemtone til skygge?
Vi får brug for lidt systematisk hjælp. Til det formål har jeg kreeret et lille hjælpe-program - som kan downloades fra min hjemmeside - som hjælper med at identificere problemområderne og hvordan man kompenserer.

13346.jpg
På min hjemmeside gennemgåes programmet (på engelsk), så jeg vil ikke genskrive det hele her. Det er nok også de færreste der vil gå i krig med denne løsning, selvom den faktisk kan være meget nyttig.
Programmet tilbyder også en måde at reducere (noget af) metamerisme-problemet på.

 

3. Print med "tredie-parts" blæk-patroner.
En tredie mulighed for at lave gode gråtone print er, at købe nye blæk-patroner til sin printer som indeholder gråt blæk.
Her er der flere producenter (MIS, Piezo, Lyson, etc.) og man skal naturligvis først og fremmest være sikker på, at de laver blæk til ens printer.

13353.jpg
De fleste af disse blæktyper er pigmenteret blæk, der holder længst, og er dem jeg vil anbefale. Jeg har f.eks. prøvet noget af Lysons blæk der ikke er pigmenteret og der var en temmelig voldsom metamerisme i dem.
Mht. hvordan man printer med disse blæktyper, så har producenterne vejledninger til hvordan man skal bruge sin printer-driver.
Har man en Epson-printer kan man bruge en særlig driver der hedder QuadToneRIP til ihvertfald MIS, P7 og K3 blæk.
Nogle af de problemer man må regne med er tilstoppede dyser eller anden form for udtørring af blæk etc. Printeren kan jo naturligvis heller ikke printe farve-billeder mens gråtone-blækken sidder i.
Typisk skal man også regne med at bruge to forskkelige sorte - én til blankt papir og én til mat papir.

Trediepartsblæk har med rette et temmelig blakket ry, men flere af disse producenter er altså ganske seriøse. Deres produkter er da bestemt heller ikke billige.

 

4. Print med "nyeste teknologi", nyeste printermodeller.

OK, kom så med det, der må være en no-nonsense-løsning, hvor man bare trykker print og så kører det.
Ikke helt, men næsten.
Epson, Canon og HP har lavet nye topmodeller som alle indeholder både farvepatroner og gråtone-patroner.
Jeg kender bedst til Epsons modeller, idet det er dem der har været markedsførende i årevis. Således er det også lettest at finde software og farve-profiler etc. der passer til netop Epsons modeller.
Epsons nyeste blæk-teknologi hedder UltraChrome K3. De findes på alle deres top-modeller (i lidt forskellige varianter) og de består af både farve og grå-tone blæk.
De "historiske" problemer jeg gennemgik i starten er stærkt reducerede på disse topmodeller, men en lille smule "gloss-differential" og måske lidt "bronzing" skal man nok regne med.

Men der er ingen tvivl om, at det nye pigmentbaserede gråtoneblæk i alle mærkers topmodeller har gjort det muligt at lave rigtig gode gråtoneprint. Der er endda dem der mener, at de ser flere nuancer og generelt får bedre resultater end de traditionelle fra mørkekammeret, men det tør jeg nu ikke udtale mig om.

 

RIP (Raster Image Processor)

En ting jeg ikke rigtig har nævnt endnu er selve den software der skaber billedet for/i printeren. Det kan faktisk spille en stor rolle for resultatet, hvilken software man bruger. Ofte kan man ikke få andet end printer-driveren selv, men til de mest udbredte printer-modeller kan man få alternative drivere så at sige, nemlig de såkaldte RIP-programmer. De har en lidt anden måde at skabe billeder på end printerproducentens driver og ofte kan man få rigtig flotte resultater.

Jeg nævner det meget billige QuadToneRIP og det ganske dyre ImagePrint. QuadToneRIP er KUN til gråtone og KUN til Epson, men ImagePrint er et "proffesionelt" program til flere printermodeller og også til farveprint.

 

Links

Gråtoneblæk: www.piezography.com, www.inksupply.com, www.lyson.com

"Sort-blæk-print" : www.cjcom.net/digiprnarts.htm

 RIP: www.quadtonerip.com, www.colorbytesoftware.com

 

 

Af: Peter Wolff

 

 


Flere artikler

 

 

 

 

Kommentarer til artiklen

 

Carsten Fihl

6. jan 2009, 22:07:54



Artikelkommentarer: 4

Hej igen Peter

Så virker det.
Købte Epson Archival Matte, eksperimenterde lidt og printede et testbillede ud fra

http://www.northlight-images.co.uk/downloadable_2/bwtest_2.zip

Det ser bare flot ud.
Lidt eftertanke får mig til at overveje om jeg måske skulle udvidde mine Photoshop/gimp/bibblepro/picasa kundskaber lidt ! :-)

Så produkter fra www.inksupply.com og http://www.quadtonerip.com/ kan absolut anbefales

mvh

Carsten

Peter Wolff - Webmaster

23. dec 2008, 13:24:38



Næstved Fotoklub

Artikelkommentarer: 136

Ja, det er også min erfaring, at disse s/h blækløsninger giver problemer i ny og næ. For mit vedkommende har det mest været med tilstoppede dyser (det var på Epson 1290). Men når det virker bliver det altså rigtigt flot!

Carsten Fihl

23. dec 2008, 00:28:10



Artikelkommentarer: 4

Hej Peter


For et lille års tid siden besluttede jeg at prøve at printe med carbon pigment baserede blæk fra www.inksupply.com. Jeg havde set at rigtig fin test af Epson R260 printeren. Se.
http://www.paulroark.com/BW-Info/R260.htm

Efter lidt konferering med Paul Roark købte jeg en R265 på Ebay med et CISS system. Pris ca. 600,-. derefter købte jeg et 6 inkset hos inksupply. Ca. 1000,-.

Problemet var bare at skidtet ikke virkede da jeg skiftede fra standard blækpartroner til CISS systemet. Problemet var nok mit ukendskab til Epsons chips på daværende tidspunkt.

Som den ukuelige optimist jeg er købte jeg så for en uges tid siden en Epson R285. Igen på Ebay. Brugte et par dage på at vaske blækket ud af det desværre allerede fyldte CISS system, hældte S/H blæk på og printede. Efter lidt rensning af dyser mm. ser det ud til at virke. Nu venter et stort stykke arbejde med at finde passende papir og kalibrere.

Jeg kan ikke sige at jeg har lavet flotte S/H print endnu. Men dyrt behøver det faktisk ikke at være.
For under 2000 kr. kan man købe en dedikeret S/H A4 printer incl. 600 ml blæk der i al fald iflg. inksupply skulle have den længste forventede for print.

mvh

 

 

Artikel | Tilføj kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar

 

Udstyr & TeknikRSS feed

25. aug 2010

Hun er en besværlig dame

Leica X1 - en fortsættelse

Leica X1 - en fortsættelse

8. aug 2010

En personlig kameratest

Leica X1

Leica X1

17. jun 2010

Polaroid is back

The Impossible Project

The Impossible Project

25. mar 2010

Søren Thomassen har testet 2'eren også.

Olympus Pen E-P2

Olympus Pen E-P2

4. feb 2010

Søren Thomassen tester Olympus PEN

Olympus PEN vs. Leica M6

Olympus PEN vs. Leica M6

29. dec 2009

Exposure to the right (ETTR)

Zonesystemet i den digitale tidsalder


16. dec 2009

Rundt om farvestyring

Farvestyring - Billeder til nettet


13. dec 2009

Med Andreas Ellemand og Panasonic GF1 på gaden

Back to basic...


4. dec 2009

Hvordan kan man udvide dybdeskarpheden?

Digital Scheimpflug


21. okt 2009

Rundt om farvestyring

Farvestyring - Visualisering af farveprofiler


19. aug 2009

Rundt om farvestyring

Farvestyring - Soft proofing


17. aug 2009

Rundt om farvestyring

Farvestyring - Print i Photoshop


15. aug 2009

Rundt om farvestyring

Farvestyring - Opsætning i Photoshop


14. aug 2009

Hvordan jeg reddede mine 20+ år gamle billeder

Ny teknologi kommer til undsætning


19. dec 2008

Zoom linser er populære, men prøv en fast brændvidde i ny og næ også.

Drop kit-linsen!


7. dec 2008

Har du fået styr på sort/hvid print?

Sort/hvid print


8. nov 2008

Ole Condrup gennemgår kalibrering og profilering af skærmen

Pantone Huey Pro Kalibrator


8. nov 2008

Rundt om farvestyring

Farvestyring - Det basale


1. nov 2008

Photoshop teknik

The making of Dark ages VIII


31. okt 2008

Ole Condrup leder os gennem junglen

Købsguide: Nikon Digital Spejlrefleks


26. okt 2008

Canon G10 versus Hasselblad H2 + Phase One P45+

Nej, det er ikke en joke


20. okt 2008

Foredrag om farvestyring

Farvestyring - hvorfor og hvordan?


4. jul 2008

Hvornår har du sidst taget backup af dine billeder...?

Rigtige mænd tager ikke back up - de græder


3. jun 2008

Eksempel på hvad "Screen" anvendes til.

Ingen ild uden røg


29. apr 2008

Valentin Tutorial 1

Mere dynamik i dine sort/hvid billeder


25. apr 2008

Få lidt mere baggrundsviden om Exif-informationen i de digitale billed-filer.

Hvad er Exif?


29. mar 2008

Hvad mister du ved at skyde JPG istedet for RAW?

JPG eller RAW?


25. mar 2008

Jørgen Bresson fortæller om Picasa2

Picasa2


Flere artikler

 

SDF


© Selskabet for Dansk Fotografi | Webdesign & programmering: © Peter Wolff Grafik & Foto