
Velkommen nye SDF-medlemmer!






Landsmødet 2010
Landsmødet 2010
Den Nationale 2010
Klubkalender
Start din egen Fotoklub
Selskabet for Dansk Fotografi - Bliv Medlem
Den Nationale 2009
Handelsbetingelser - SDF
SDF dokumenter
SDF butik
Artikelkategorier på SDF.dk
Den Nationale 2008
Internetlinks fra medlemmerne
Få flere billeder i dit galleri!


Ole Condrup gennemgår kalibrering og profilering af skærmen
Pantone Huey Pro Kalibrator
SDF medlemmet Ole Condrup giver os her en grundig gennemgang af, hvordan en kalibrering af skærmen foregår med Pantones lille og smarte skærmkalibrator.
Det er ikke mere end et par år siden, at hardware kalibrering af computerskærme mest var noget som var forbeholdt professionelle fotografer og grafikere. Sådan er det heldigivs ikke mere og i dag har fritidsfotografer også fået øjnene op for skærmkalibratorer.
Når man hardware kalibrere sin skærm, så man er sikker på at ens skærm står så præcist i farverne som muligt, hvilket giver de mest nøjagtige print efterfølgende. En anden vigtig ting ved at kalibrere ens computerskærm er, at man kan se andres billeder som de er redigeret til at se ud. Det gør det muligt, at man undgår misforståelser når f.eks billeder på et foto kritik site skal vurderes så nøjagtigt som muligt.
I takt med at populariteten er steget, harflere og flere fotografer i dag erhvervet sig en hardware kalibrator. Der er der også kommet et større udbud i modeller og det er i dag muligt at finde noget for de fleste pengepunge og behov.
I dag er det muligt at erhverve sig en god hardware kalibrator fra omkring 6-700 kroner (Model: Huey) og op til flere tusinde kroner. En af de mere prisfornuftige og gode, er modellen Huey Pro fra firmaet Pantone.
Lige som så mange andre, blev jeg også gjort opmærksom på kalibrering af computerskærme. Tidligere havde jeg som så mange andre kun anvendt Adobe Gamma, en software kalibrering som følger med Adobe’s program Photoshop. Adobe Gamma er skam udemærket, men det kommer slet ikke tilnærmelsesvis i nærheden af en korrekt hardwarekalibrering.
Jeg besluttede mig derfor, efter en del hovedbrud med prints der lå langt fra mine skærmresultater, at erhverve mig sådan en ”dims”. Efter en del søgen frem og tilbage, besluttede jeg mig for at købe Huey Pro fra Pantone. Det skal dog nævnes at jeg for inden havde kigget på Huey modellen, men omkring samme tid blev Pro modellen lanceret. Jeg bestilte Huey Pro i England, da jeg på daværende tidspunkt ikke kunne finde den i Danmark. Jeg ved Goecker i København forhandler Pantone, men de har kun de dyre modeller og altså ikke Huey Pro. Der gik en 3-4 dage, så kom pakken.
Prisen med fragt fra England løb op i ca. 1100 kr. Betalt med VISA kort.
Nu skal det lige siges, at jeg havde da set billeder af Huey’en på Pantone’s website, men blev dog alligevel en smule overrasket over størrelsen på den! Pantone Huey Pro er ikke ret stor, den er godt og vel på størrelse med en voksen mands pegefinger. På bagsiden sidder der 8 små sugekopper, et par ”øjne” til at måle skærmen og lidt sort skumgummi. På fronten er der også nogle ”øjne” til måling (bl.a rumbelysning) og 4 dioder der blinker med rødt lys, hver gang Huey’en måler lyset i rummet. Nu skal størrelsen ikke afskrække dig fra at købe Huey Pro, trods udseendet lever den godt op til sit navn ”Pro”.
Indhold i æsken:
Systemkrav:
Installation og opsætning:
Når Huey Pro er pakket ud og sat til en USB port, installeres softwaren. Herefter kan kalibreringsprocessen begynde. Huey Pro sættes i bordholderen og skal vendes mod dig. Dernæst skal den sættes fast på skærmen, det kan godt være nødvendigt at trykke lidt forsigtigt på den, for at sugekopperne tager fat. Alternativt kan du fugte dem lidt, uanset om du gør eller ej, så har de en tendens til at afsætte mærker. Disse mærker er dog ikke sværere at fjerne end med en lille blød og tør klud.

Det første man herefter skal er, at vælge skærmtype, LCD (fladskærm) eller CRT (traditionel). Dernæst skal man indstille lys og kontrast ud fra en scala. Når dette er gjort, så starter man selve kalibreringen. Det foregår ved at der kommer en sort skærm og midt i den, en søjle hvor der skiftes mellem farver og toner. Hele processen tager nogle få minutter og man kan følge forløbet i en animering.

Når Huey Pro er færdig med sit arbejde, tages den ned igen og sættes tilbage i bordholderen. Man kan nu se hvorledes skærmen stod før kalibreringen og hvordan den står efterfølgende. Det første man vil lægge mærke til er, at farverne er mere varme og behagelige og der nu er kommet styr på farvestik m.v.
Det sidste softwaren spørger om er, om man vil lade Huey Pro måle lyset i rummet i et givent interval. Det betyder i praksis, at hvis det bliver mørkere i rummet, bliver skærmen justeret lysere og omvendt hvis det bliver lysere, justeres den mørkere. Da de fleste nok vælger at efterbehandle billeder uden for meget lys i forvejen, er det ikke sikkert du får noget ud af denne funktion, til gengæld skader den hellere ikke at have aktiv.
Jeg synes personligt den funktion er rar nok at have, især hvis en sky trækker ind over solen, så vil rumlyset trods gardiner og persienner, alligevel ændre sig lidt. Sker dette kan man ved næste måling (det kan ses på de røde dioder på fronten) tydeligt se at skærmen justeres lidt ind.

Herefter er det bare i gang med billedbehandlingen. Huey Pro vil efter 2 uger pop-up og fortælle at nu er det tid til en rekalibrering. Man kan godt gøre det oftere, jeg har dog altid kunne klare mig med hver anden uge. Skulle du ikke lige have tid til det når den spørger, så vælger du bare canel og så spørger den dig igen næste gang du logger på din computer eller efter 24 timer.
Du kan selvfølgeligt altid selv vælge at rekalibrere ved at starte programmet op. Det sidste man vælger inden man gemmer sin nye ICC skærmprofil som Huey Pro har lavet, er at sætte farve temperatur samt Gamma. De mest almindelige indstillinger er som vist D65 i farve temperatur og 2.20 i Gamma.
Konklussion:
Pantone Huey Pro er en fin opgraderet version fra den oprindelige Huey Pro. Det er en solid lille hardware kalibrator at starte ud med for både nybegyndere såvel som mere erfarne og avancerede fotografer.
Den kan uden tvivl tilfredsstille de fleste behov. Installering og daglig brug er nemt at gå til og man føler sig aldrig i tvivl. Kalibreringen er præcis og jeg har aldrig oplevet, hverken fra private eller erhverv, at de filer og print jeg har leveret, har været utilfredsstillende.
På den lidt mere negative side skal det dog nævnes, at jeg finder ledningen alt for kort, den er ca. 50 cm lang og hvis man ikke har indbyggede USB porte i skærmen (det har jeg dog heldigvis, LaCie 324), så er man nødt til at anskaffe sig et USB forlænger kabel. Med mindre man ikke bruger rumlysmålingen, så kan den sagtens stå på gulvet, oven på computeren eller helt tages fra. En anden ting er de 8 små sugekopper som sidder bag på Huey Pro til montering på skærmen, de har som nævnt en tendens til at sætte mærker, ikke noget alarmerende, men det betyder at man skal pudse skærmen efter endt kalibrering. (Deraf den medfølgende klud).
Trods disse få og lidt negative ting, så kan jeg varmt anbefale Pantone Huey Pro, både til fritidsfotografer og grafikere, uanset ens niveau. Et stort plus er helt klart prisen ydelsen taget i betragtning og ikke mindst størrelsen når den står på skrivebordet.
Karakterer: (1-10)
Pris: 10 - Design: 8 - Software: 10 - Funktionalitet: 10 - Brugervenlighed: 10
Samlet karakter: 9.6
Du kan se mere til Pantone’s produkter på deres website http://www.pantone.com
Besøg også Ole Condrups blog: http://www.condrup-photo.com/blog/ © Ole Condrup
Kommentarer til artiklen
Artikel | Tilføj kommentar
Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar
25. aug 2010
8. aug 2010
17. jun 2010
25. mar 2010
Søren Thomassen har testet 2'eren også.
4. feb 2010
Søren Thomassen tester Olympus PEN
29. dec 2009
Zonesystemet i den digitale tidsalder
16. dec 2009
Farvestyring - Billeder til nettet
13. dec 2009
Med Andreas Ellemand og Panasonic GF1 på gaden
4. dec 2009
Hvordan kan man udvide dybdeskarpheden?
21. okt 2009
Farvestyring - Visualisering af farveprofiler
19. aug 2009
17. aug 2009
Farvestyring - Print i Photoshop
15. aug 2009
Farvestyring - Opsætning i Photoshop
14. aug 2009
Hvordan jeg reddede mine 20+ år gamle billeder
Ny teknologi kommer til undsætning
19. dec 2008
Zoom linser er populære, men prøv en fast brændvidde i ny og næ også.
7. dec 2008
Har du fået styr på sort/hvid print?
8. nov 2008
Ole Condrup gennemgår kalibrering og profilering af skærmen
8. nov 2008
1. nov 2008
31. okt 2008
Ole Condrup leder os gennem junglen
Købsguide: Nikon Digital Spejlrefleks
26. okt 2008
Canon G10 versus Hasselblad H2 + Phase One P45+
20. okt 2008
Farvestyring - hvorfor og hvordan?
4. jul 2008
Hvornår har du sidst taget backup af dine billeder...?
Rigtige mænd tager ikke back up - de græder
3. jun 2008
Eksempel på hvad "Screen" anvendes til.
29. apr 2008
Mere dynamik i dine sort/hvid billeder
25. apr 2008
Få lidt mere baggrundsviden om Exif-informationen i de digitale billed-filer.
29. mar 2008
Hvad mister du ved at skyde JPG istedet for RAW?
25. mar 2008
Jørgen Bresson fortæller om Picasa2